Marla Chellakooty er børnelæge og klinikkens ejer. Hun blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1994, har speciale i børnesygdomme og har mange års erfaring som børnelæge.
Siden 1996 har hun arbejdet som børnelæge på børneafdelinger på Rigshospitalet og på Hillerød og Roskilde sygehuse. Hun har bl.a været i lungeambulatoriet og på klinik for vækst og reproduktion og haft særligt fokus på nyfødte, vækst-og pubertetsproblemer, overvægt samt akut pædiatri (børnesygdomme).
Hun har skrevet Ph.d. afhandling om børns vækst og udvikling i de tidlige leveår.
Derudover har Marla arbejdet som børnelægekonsulent for Dansk Røde kors og som lægevagt i Region Sjælland. Herudover er hun Business og Lifestyle coach uddannet hos Sofia Manning.
Marla har særlig kompetence inden for astma og allergi, vækst- og pubertetsforstyrrelser, overvægt, inkontinens, fordøjelses- og ernæringsproblemer.
Medlem af
- Den Danske Lægeforening
- Foreningen af speciallæger
- Danske Børnelægers organisation
- Dansk Pædiatrisk Selskab
- Dansk selskab for pædiatrisk allergologi og pulmonologi
- Dansk Selskab for Allergologi
- Dansk selskab for pædiatrisk Endokrinologi og diabetologi
- European Academy of Allergy and Clinical Immunology
Klik på Link for Publikationsliste